De seneste måneder har budt på både nye integrationer, optimeringer og nye funktioner til Anysense platformen.

Integrationer med økonomisystemer

e-conomic
Sidste gang fortalte vi om vores nye integration med økonomisystemet fra e-conomic, som allerede dengang gav muligheden for at synkronisere kunder, varer og projekter fra e-conomic til Anysense.

Denne funktionalitet har vi udvidet med endnu et workflow, som således at der nu også kan oprettes fakturaer i Anysense som omgående sendes til e-conomic, hvor de blot skal godkendes for at blive sendt ud til slut-kunden.

Uniconta
En af de helt store nyheder denne gang er vores helt nye integration med økonomisystemet fra Uniconta. Det kan ligesom e-conomic integrationen synkronisere kunder, varer og projekter fra Uniconta til Anysense.

Yderligere kan Anysense oprette ordrer med vare- og tidsforbrug i Uniconta, som der med et blot et par klik i Uniconta ligeledes kan sendes en faktura til kunden.

Medier

Vi har igennem årene forsøgt os med lidt forskelligt med hensyn til måden, som man arbejder med medier på i Anysense. Vi har lyttet til den feedback vi har modtaget, og lavet følgende ændringer:

Miniaturer på klienterne
En problemstilling vi er blevet mødt af igen og igen, er data- plads- og batteriforbruget på den mobileklienter. Hidtil har klienterne hentet alle medier tilhørende de data den har synkroniseret. For nogen af jer har disse medier været vigtige – for andre af jer har det været irriterende.

Vi har derfor tilføjet en indstilling i app-designeren som giver mulig for at styre på app-niveau om hvorvidt billeder skal hentes i fuld størrelse, eller om der blot skal hentes en miniatureudgave. Hentes miniaturen har man stadig overblikket i gallerivisning for rækkerne og skal man bruge det store billede, så hentes dette automatisk fra serveren, hvis man skal se det eller tegne på det.

Begræns kameraelementer til ét billede
Det er nu blevet muligt, at begrænse kameraelementerne til kun at kunne have ét billede. Dette har vi gjort, for at det skal være nemmere at opsætte flotte rapporter. Begrænsningen er den nye standard indstilling, men det kan ændres for de enkelte kamera-elementer og alle nuværende apps har den gamle indstilling.

Funktionen er implementeret på web-udgaven og rulles ud til Android og iOS enhederne inden for meget kort tid.

Træk og slip medier
For dem der bruger Anysense på computeren har vi lavet en forbedring, så man i stedet for at vælge billeder der skal tilføjes i en dialog, nu er mulighed for at trække dem ind i Anysense – præcis som I måske kender det fra Word ellers jeres mail-program.

Automatiske rapport e-mails

Det har længe været muligt automatisk at sende rapporter via e-mail fra Anysense. Opsætningen har vi flyttet fra skabelon-opsætningen til et nyt workflow.

Da kameraerne i vores mobiltelefoner bliver bedre og bedre begyndte enkelte brugere at opleve, at deres rapporter ikke kunne sendes over e-mails. Derfor har vi ændret så der linkes til rapporter, i stedet for at de bliver vedhæftet. Rapporter er som standard tilgængelige i 14 dage, men dette kan ændres til et vilkårligt antal dage – eller for altid.

Vi har også gjort det muligt at give rapporterne et fast navn – dette er især hensigtsmæssigt når de sendes over e-mail.

Yderligere optimeringer

Datacenter
I Juni flyttede vi hostingen af Anysense til et andet datacenter med en langt større infrastruktur. Dette bør sikre højere oppetid og hurtigere svartider. Samtidig har vi fået mere egenkontrol over serverne, som gør at vi kan reagere hurtigere, hvis der opstår et problem.

Opslagssektioner
Når man opretter en opslagssektion, så bliver alle sektioner i kildeappen flettet sammen til én sektion. Hvis man har haft flere elementer i med samme navn i de forskellige sektioner, så kunne dette gøre det svært at skelne imellem dem. Derfor har vi nu ændret navngivningen, så sektionsnavnet fremgår i det navneforslag der kommer til elementerne i opslagssektionen. Elementer kan selvfølgelig stadig navngives som man har lyst.

Historikfunktionen
Historikfunktionen i Anysense, som gemmer alle tidligere version af indtastede data, har fået en overhaling under hjelmen, således at den både er blevet meget hurtigere, men også viser flere versioner på én gang, så man har et bedre overblik over de enkelte ændringer.

Appliste
Applisten på webudgaven er også blevet tunet, så den indlæser hurtigere, og man hurtigere kan se hvornår der senest er lavet ændringer i datasættet.

Farvel til Dagseddel

Nogen af jer ved, at vi for år tilbage, lavede et undermodul i Anysense til tidsregistrering og projekt-styring. I dag er tiden rendt fra det – vores apps og integrationer er efterhånden så avancerede, at tiden var rendt fra det.

Da nogen af jer, har brugt de Anysense apps der blev brugt til Dagseddel som en del af jeres egne app-løsninger har vi ikke slettet noget. Til gengæld har alle fået en bunke apps, der alle starter med MW.

Vi er bevidste om, at dette kan være en ulejlighed. Bruger I ikke disse apps, så kan I slette dem, og ønsker I at vi gør det for jer, så kan I kontakte supporten på de sædvanlige kanaler.