Anysense har fået et nyt og mere moderne look. Det har været længe undervejs, og vi har gjort os umage med at finde og vælge nye nuancer, former og funktioner, alt sammen med håbet om at skabe en bedre brugeroplevelse for jer.

Sådan finder I rundt i den nye version af Anysense 

Guide til web

Guide til mobilenheder

Nu kan I søge specifikke data frem fra dine dataoversigter, hurtigt og nemt. Skriv et ord i søgefeltet og lad Anysense lede alle kolonner og rækker igennem for jer – slut med at lede forgæves.

Det er nu også muligt at dele datalinjer med hinanden. Tryk på de tre prikker, på den konkrete datalinje, ved siden af redigerknappen og vælg “Del” – super nemt. Ønsker I at filtrere data, kan I trykke på ikonet længst til højre i søgefeltet. I den nye version gemmes filtret automatisk, hvis I går ud af siden eller lukker appen.

System kolonnen (id, tilføjet, tilføjet af, opdateret, data osv.) er, som standard i den nye version, ikke synlig. Ønsker I, at de skal være synlige, skal I øverst i dataoversigten i venstre hjørne trykke på og trække den hvide knap til højre – så den bliver grøn.Trykker I derimod på redigerknappen på en konkret datalinje, kan I nu nederst i venstre hjørne hurtigt få overblik over historikken. Den nye knap “Vis redigerings historik” fortæller hvor mange gange, hvornår og af hvem der er foretaget ændringer.

Bruger I GPS-funktionen har I muligvis også opdaget ændringer her. Nu vises et billede af GPS-lokationen tydeligt under de enkelte datalinjer.

Det er endnu ikke muligt at dele data eller tilgå redigerings historikken via mobilenheder. Videodemonstrationen fra mobil er med en Iphone, men løsningen på Android enheder vil være stort set tilsvarende – samme symboler og handlinger. 

Vi sigter mod en ens brugeroplevelse på de tre enheder, og med den nye version er vi et skridt tættere på målet.