Hos Anysense gør vi hvad vi kan for, at give fremtidens unge en smag på det “virkelige” liv og hjælpe dem under uddannelsen. Derfor har vi endnu en gang en glad og dygtig studerende i praktik. Denne gang er det Kenneth der skal være hos os de næste 10 uger, og det glæder vi os til. Hans primære opgave bliver, at integrere Anysense med e-conomic. Han er allerede taget opgaven til sig og er uden tvivl fremtidens programmør. Ham skal I holde øje med.
Lidt om Kenneth
Han er 22 år gammel og er lige nu i gang med at uddanne sig på Skive Erhvervsakademi Dania. Til janaur 2019 kan han efter 2 1/2 års hårdt arbejde, kalde sig datamatiker. Hans passion og egenskaber for IT er en del af hans DNA, og som 16-årig lavede han sin første hjemmeside, selvfølgelig via kodning.
Kenneth arbejder benhårdt og selv om han bruger 37-40 timer ugentligt på sit studie, ja så læser han ved siden af sit studie også dansk på A-niveau. For en af hans mange drømme er, ud over at arbejde for Google eller Microsoft, at læse til datalog på Aarhus eller Ålborg Universitet. Efter Universitetet (for han kommer selvfølelig ind), så vil han gerne arbejde som konsulent eller med Machine Learning, inden USA og den store drøm kalder.
Kære Kenneth, velkommen til ITXpress A/S og Anysense A/S, vi glæder os til at nyde dit gode humør og evner for programmering.
Har du lyst til, at læse flere nyheder fra Anysene.dk?