DanPilot i Svendborg vælger ITXpress som leverandør til mobil dataindsamling. ITXpress med produktet Anysense® bliver en fast del af DanPilots softwaresystem. Aftalen er flerårig, og de to parter kommer til at samarbejde og udbygge platformen.
DanPilot, med hovedkvarter i Svendborg, udfører lodsninger overalt i de danske farvande. De øgede krav til kvalitetssikring og dokumentation af den værdi lodserne skaber, har DanPilot kunnet løse med Anysense.
Lodschef, Søren Westerskov fra DanPilot udtaler:
Vi er meget begejstrede for Anysense, fordi DanPilot nu konkret kan måle, værdien af det arbejde vi laver i de danske farvande. Det er utrolig let og hurtigt at få indført ændringer i softwaren, hvis vi ønsker at måle på flere parametre. Vi har siddet på et møde og aftalt nye målinger og få minutter efter var ændringen implementeret og skubbet ud til vores lodser.
Vicelodschef, Ivar Svane fra DanPilot udtaler:
Det har været let at samarbejde med ITXpress omkring implementeringen. De har været hurtige til at forstå vores forretningsprocesser og få dem digitaliseret med Anysense. Der har været en virkelig god kommunikation fra starten.
Digitaliseringschef, Birgitte Pahl fra DanPilot udtaler:
Med Anysense kan vi nu få fat i alle data i forbindelse med lodsninger via iPad. Vi har aldrig før oplevet et system som Anysense, der så let og hurtigt kan lave en tilpasset mobil app, der bare fungerer omgående. Systemet er stabilt og servicen er helt i top hos ITXpress. Den intelligente offline funktionalitet gør det nemt for vores brugere, som ofte er steder uden nogen form for internetdækning.
Indehaver, Leif Møller fra ITXpress udtaler:
Med vores dataindsamlingsprodukt Anysense har vi endnu engang bevist, hvorfor vi har et produkt med kraftigt stigende efterspørgsel. Når vi kan hjælpe vores kunder i gang med digitalisering så effektivt, at ønsker kan implementeres, mens man taler om det, så er det helt i tråd med et større og større behov for at kunne agere hurtigt i en verden der forandrer sig hele tiden. Vores prisstruktur er enkelt og gennemskueligt – præcist som Anysense!